THW Kiel sætter Hamburg på plads (27-34)
I en intens håndboldkamp startede HSV Hamburg stærkt og førte hurtigt 3:1. Men THW Kiel fandt hurtigt rytmen og udlignede i det femte minut. Begge hold kæmpede side om side, indtil Kiel overtog kontrollen ved stillingen 9:9.
Hamburgs angreb manglede klare løsninger, og når de kom igennem, stod THWs målmand, Gonzalo Perez de Vargas, stærkt i målet.
Kiel straffede Hamburgs fejl og førte med 19:14 til pause.
Anden Halvleg
I anden halvleg kom der hurtigt drama, da Lukas Zerbe fik en rød kort for en tackling mod Frederik Bo Andersen, en noget uforstående kendelse. Hamburg formåede at reducere føringen til tre mål, men THW, ledet af deres stærke bagspiller, trak hurtigt fra igen. Eric Johansson den stærke svenske bagspiller blev topscorer for udeholdet med 8/13.
Kiel var en klasse bedre end dagens modstander.
Danskere i action:
Nikolaj Jørgensen glimrede endnu engang med en godkendt præstation, og blev topscorer for hjemmeholdet med 9/13 – stærkt efterfulgt af Frederik Bo 7/11 – hvoraf de to var på straffe. Magaard (1/3) var ligeledes på banen for HSV efter længere tids skade. Alt i alt var alle 5 danskere på banen for HSV Jacob Lassen 4/7 havde en bedre dag på kontoret end i de sidst par kampe og Oliver Norlyk 0/1 satte ikke det helt store indtryk mod stærke Kiel. Hvilket Magnus Landin heller ikke gjorde for udeholdet 0/0.
Kiel holder fast i 5. pladsen og Hamburg dumpede en plads ned – de er nu nr. 11 i Bundesligaen.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!



































