Det var jo ikke sådan, det skulle være.
HØJ skulle til Rækker Mølle torsdag aften. Blot kamp nummer to (!!!) i sæsonen. Oprykningsfavoritten der lige havde slået dark-horse-oprykker-Aarhus med 10. Holdet med de store navne, dem der skulle være ubesejret i sæsonen, det historisk store budget og det ene store mål: Herreligaen
Rækker Mølle sluttede derimod med 22 point i 26 kampe i sidste sæsons førstedivision.
7 point fra nedrykningsstregen.
Drengene knokler til træning 3 gange i ugen og arbejder fuldtid ved siden af (på nær om mandagen når de mødes 15:00 til træning i Vorgod-Barde).
321 mennesker bor der i Rækker Mølle.
Og alligevel var det herfra, HØJ skulle rejse hjem med et nederlag på 37-34.
Jeg ved ikke helt, hvad der er mest besynderligt.
Måske at HØJ førte 13-8.
Måske at HØJ stadig førte 18-16 ved pausen.
Måske at HØJ kom foran 26-23 i anden halvleg.
Eller måske, at man fra stillingen 28-28 lod Rækker Mølle score syv af kampens næste otte mål.
Jeg blev i hvert fald klogere på HØJ torsdag aften.
Man skulle ikke tage noget for givet
Forud for kampen havde cheftræner Nicolaj Andersson ellers sagt noget, jeg bed mærke i.
HØJ skulle møde nogle andre rammer ude i landet, men tilgangen ville være den samme.
Man ville komme med respekt, men også med en forventning om, at spillerne var professionelle nok til at løse opgaven.
Og så sagde han:
“Jeg kan i hvert fald garantere, at vi ikke kommer til at tage noget for givet.”
Det var en fin udmelding.
Det klinger bare meget hult her dagen efter kampen.
For hvad var det egentlig, HØJ tog med til Rækker Mølle?
De havde Jannick Green og ham-der-gerne-vil-på-landsholdet-Schønningsen med i truppen. En trup med spillere, som har været vant til helt andre arenaer. De havde Hampus Wanne fra Barcelona. Og de havde en modstander, som de ganske enkelt burde slå med 12-14 mål.
I stedet fik de en håndboldlektion i, hvad der sker, når man ikke får lukket en kamp. Og den håber jeg heller ikke, at de tager for givet.
Syv minutter, der burde give anledning til bekymring
Det mærkelige var, at HØJ faktisk selv sørgede for at gøre kampen unødigt spændende.
Ved 8-13 fik gæsterne muligheden for at komme foran med seks.
Det kunne have været tidspunktet, hvor kampen blev afgjort.
I stedet begyndte en ganske ufattelig periode.
Tre brændte straffekast.
Tre udvisninger.
På syv minutter.
Syv minutter.
Jeg kan næsten ikke forestille mig en mere effektiv måde at invitere en underdog tilbage i en håndboldkamp.
Rækker Mølle kvitterede. 13-13.
HØJ fik dog hanket op i sig selv igen og gik til pause foran 18-16. Og da gæsterne kort efter pausen igen kom foran med tre, tænkte man vel, at det hele alligevel ville ende som forventet.
Det gjorde det ikke.
Så begyndte HØJ at smide det hele væk
Thomas Solstad havde en fremragende aften og scorede ti gange. HØJ fandt ham igen og igen på stregen.
Men hvad hjælper det, når resten af maskinen begynder at hakke?
Boldtabene kom.
Nogle af dem ganske unødvendige.
Rækker Mølle tog imod invitationerne.
28-28.
Så 29-28.
Og fra dét øjeblik kom HØJ aldrig foran igen.
Det er næsten det værste ved det hele.
HØJ fik ikke bare en dårlig afslutning på en tæt kamp. De forærede kontrollen væk. Fra at være foran 26-23 gik det til 29-28, og derefter var det Rækker Mølle, der bestemte.
Et hold, der sidste sæson blev nummer otte.
Et hold fra en by med 321 indbyggere.
Et hold, som HØJ ganske enkelt skulle være mindst én række bedre end.
Det gjorde de ikke.
Og nu er det naturligvis kun én kamp.
Man kan ikke konkludere, at HØJ ikke rykker op på baggrund af et nederlag i september. Det ville være fjollet.
Men man må godt stille spørgsmål.
Hvorfor kunne HØJ ikke lukke kampen?
Hvorfor faldt disciplinen sammen?
Hvorfor kom de unødvendige boldtab på det tidspunkt, hvor presset var størst – endda fra det mest rutinerede hold i førstedivisions historie?
HØJ kommer til at være storfavorit i stort set hver eneste kamp. De kommer til at spille i haller, hvor omgivelserne ikke minder om de arenaer, profilerne har været vant til. Men de kommer i den grad til at møde hold, som spiller deres livs kamp for at vinde mod dem.
Det vidste vi godt!
Nicolaj Andersson sagde, at han vidste det.
Spillerne viste ikke, at de vidste det.
Måske var det bare en enkelt dårlig aften. Det vil resten af sæsonen vise.
Cadeau til Rækker Mølle, cadeau til Mads Hjortshøj, cadeau til Loke Brasen, Magnus Kronborg, Mathias Troelsen, Anders Flæng og co., og cadeau til kommentaren “OG I TROR SELV AT I ER ET LIGAHOLD?” – I var alle med til at give et håndboldmirakel.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!
