I Bundesligaen nærmer de sig sæsonens afslutning, der mangler en kamp, og selv om meget allerede er afgjort, venter der fortsat et par opgør med markant betydning. Modsat de flere andre europæiske ligaer afgøres den tyske Bundesliga som en ren ligeud-turnering, hvor målscoren fungerer som andet parameter ved pointlighed.
Top-4 er allerede på plads, men der er alligevel udsigt til en interessant afslutning. SG Flensburg-Handewitt tager til Berlin og møder Füchse, årets toer og treer mødes. For de mange danskere i den blå trøje bliver det sæsonens sidste optræden, og de vil med garanti slutte godt sæsonen godt af på udebane mod et af holdene, der senere skal kæmpe om Final4-triumfen.
Kampen om femtepladsen lever også. THW Kiel, der må betegnes som en af sæsonens store skuffelser, har blot hentet tre af de seneste ti mulige point i de sidste fem kampe. Det har åbnet døren for TBV Lemgo, som i den direkte duel kan overtage femtepladsen. Opgaven er dog simpel for gæsterne: Kun en sejr er nok til at vriste placeringen ud af hænderne på Kiel, da de er to point efter Kiel men med en bedre målscore.
Midterfeltet fra syvende- til femtendepladsen kan der fortsat flyttes lidt rundt på, men uden den store sportslige betydning. Her er hverken de europæiske pladser eller nedrykningskampen i spil.
Det største drama udspiller sig derimod i bunden. Den sidste billet til endnu en sæson i Bundesligaen står mellem HSG Wetzlar og GWD Minden. Begge mandskaber står med 17 point, men Wetzlar har den bedste målscore og vil derfor klare frisag ved pointlighed. Programmet giver dog ingen garantier. Wetzlar får besøg af mestrene fra SC Magdeburg, mens Minden skal på udebane mod SC DHfK Leipzig, der som ligaens eneste hold allerede har fået stemplet billetten til 2. Bundesliga.
Der er med andre ord stadig noget at spille om, når den tyske sæson går på hæld. Ikke mindst i bunden, hvor forskellen på jubel og nedrykning kan blive afgjort af et enkelt mål.
40×20.dk følger naturligvis de afgørende opgør helt frem til sidste fløjt.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!































