EHF har i denne uge sat rammerne for den nye EHF Champions League fra 2026/27. Officielt handler det om flere hold, større konkurrence og et stærkere produkt.
Men det er et kontrolleret og i høj grad uigennemsigtigt fordelingssystem, hvor EHF i praksis vælger, hvem der får adgang.
For selv om turneringen udvides til 24 hold, er det ikke frit marked. Det er et system med klare – men ikke transparente – prioriteringer.
Først: Hvad ved vi med sikkerhed?
Fra EHF’s møde står tre ting helt fast:
- Maksimum tre klubber pr. land
- Champions League-vinderen er automatisk kvalificeret
- European League-vinderen kan kvalificere sig (med betingelser)
Derudover:
- Nationale forbund nominerer klubber
- EHF vurderer “upgrade requests”
- To wildcards uddeles
Det sidste punkt er afgørende. For det er her, systemet bliver politisk.
De “sikre” pladser – hvem sidder tungt på systemet?
Selvom EHF ikke offentliggør en fordelingsnøgle, er der i praksis en række pladser, der næsten er låst:
Topnationer (fylder loftet)
Følgende lande vil med meget stor sandsynlighed tage maksimum:
- Tyskland → 3 pladser
- Frankrig → 3 pladser
Estimat: 6 pladser er reelt bundet her
Det er klubber med:
- høj ranking
- stærke ligaer
- massiv markedsværdi
Men samtidig også lande, der bliver begrænset af loftet. Især Tyskland, hvor flere Champions League-niveau hold hvert år vil blive sorteret fra. Et scenarie hvor Melsungen vinder Europa League, Füchse vinder Champions League og Magdeburg bliver tyske mestre; udelader altså 2’eren fra Bundesligaen fra at komme i Champions League (såfremt det bliver Flensborg eller Gummersbach).
Midterlaget – hvor Danmark befinder sig
Her finder vi:
- Danmark
- Ungarn
- Polen
- Spanien
- Portugal
De får typisk:
- 1 sikker plads (mesteren)
- 1 ekstra via upgrade/wildcard
Estimat: 2 pladser pr. land
For Danmark betyder det:
- 2 hold er standard
- 3 kræver en perfekt sæson og EHF’s velvilje
De øvrige nationer – her ligger den reelle udvidelse
Det er her, de ekstra Champions League-pladser bliver synlige.
EHF offentliggør nemlig ikke hvilke lande de sikre “mestre” kommer fra. Men følgende lande står stærkest til at få deres mestre ind:
- Rumænien
- Kroatien
- Nordmakedonien
- Norge
- Schweiz
De lande som har bobler, er:
- Slovenien
- Tjekkiet
- Grækenland
- Bosnien
- Serbien
- Sverige
- Island
Og blandt de lande kommer typisk:
- 1 plads pr. land
- Med mulighed for rotation via wildcards
Estimat: 6-8 pladser
Det er disse nationer får adgang via udvidelsen. De hold, som har skrabet minimum 100 Europæiske point sammen, men ikke er fra “sikre pladser”/”midterlaget” ses herunder:
| # | Klub | Land | Point |
|---|---|---|---|
| 16 | Dinamo Bucarest | Rumænien | 325 |
| 19 | RK Nexe Nasice | Kroatien | 285 |
| 21 | RK Croatia Zagreb | Kroatien | 220 |
| 25 | Elverum Handball Herrer | Norge | 184 |
| 26 | Kadetten Schaffhausen GCZ | Schweiz | 179 |
| 27 | HC Vardar Skopje | Nordmakedonien | 179 |
| 28 | Olympiakos SFP | Grækenland | 170 |
| 29 | RK Izvidac | Bosnien-Hercegovina | 168 |
| 31 | HC Eurofarm Pelister | Nordmakedonien | 160 |
| 32 | Kolstad Trondheim | Norge | 159 |
| 34 | RK Celje Pivovarna Lasko | Slovenien | 151 |
| 36 | RK Alkaloid | Nordmakedonien | 143 |
| 37 | Runar Sandefjord | Norge | 143 |
| 38 | Vojvodina Novi Sad | Serbien | 143 |
| 39 | HC Kriens-Luzern | Schweiz | 140 |
| 40 | HCM Baia Mare | Rumænien | 139 |
| 41 | IK Savehof | Sverige | 139 |
| 43 | HBC Karvina | Tjekkiet | 131 |
| 45 | IFK Kristianstad | Sverige | 128 |
| 46 | AEK Athenes | Grækenland | 127 |
| 50 | Valur | Island | 117 |
| 51 | Besiktas JK | Tyrkiet | 116 |
| 52 | RK Partizan | Serbien | 108 |
| 54 | RK Gorenje Velenje | Slovenien | 105 |
Den samlede fordeling – et realistisk bud
Sætter man det hele sammen:
- Topnationer: 6 pladser
- Midterlag: 10 pladser
- Øvrige nationer: 6-8 pladser
- Wildcards: 2 pladser (fleksibel fordeling)
Total: 24
Problemet: Et system uden gennemsigtighed
EHF kalder det en sportslig model. Men i praksis er det et hybrid-system:
- Delvist meritbaseret
- Delvist markedsstyret
- Delvist politisk
Det afgørende spørgsmål er:
Hvad vægter mest – resultater eller marked?
Svaret er: det afhænger.
Eksempel
En klub fra:
- Tyskland (nr. 3, høj ranking)
- Danmark (nr. 2, lavere ranking)
- Schweiz (mester, nyt marked)
kan alle kæmpe om samme plads.
Men kriterierne er ikke offentligt vægtede.
Et lukket kredsløb
Systemet skaber tre problemer:
1. Manglende gennemsigtighed
Der findes:
- Ingen fast fordelingsnøgle
- Ingen klar pointmodel
- Ingen offentlig prioritering
2. Selvforstærkende elite
Klubber med:
- tidligere CL-deltagelse
- høj ranking
får lettere adgang igen.
3. Politisk balance over sport
EHF kan aktivt:
- åbne nye markeder som de SELV vælger
- begrænse stærke ligaer
Det ses tydeligt i loftet på tre hold.
Hvem gavner det?
Udvidelsen til 24 hold giver et indtryk af velvilje til at revurdere systemet. Men i praksis er Champions League stadig en kontrolleret turnering.
- Topnationer begrænses og opnår fordele samtidigt
- Nye markeder løftes, men vi ved ikke hvem?
- Midterlande som Danmark balancerer midt imellem
Og vigtigst:
Adgangen afgøres ikke kun på banen – men i mødelokalerne.
Det er ikke nødvendigvis et problem. Men det er et system, der bør kaldes, hvad det er:
Et strategisk styret Champions League – ikke en ren sportslig kvalifikation – ikke en mesterholdsturnering.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!
