Når en kamp er fløjtet af, venter der en ny. Tit og ofte er det resultatet der huskes, men sommetider er der også andre episoder man kan tale om i dagene efter, på 40×20 har der været en episode som vi nu har talt om i ti dage.
En vagt ender på et betongulv. Slår hovedet – og politiet bliver tilkaldt. Til en håndboldkamp i Aarhus.
Beskrivelserne om episoden stammer fra udsagn af formanden for HK Ultras – i diverse medier:
Fredericias fangruppe var på forhånd blevet gjort bekendt med, at konfettirør ikke måtte affyres under kampen. Alligevel blev et mindre konfettirør fyret af, hvilket naturligvis fik vagterne til at reagere.
Reglerne var klare, og de blev overtrådt.
Det samme gjaldt brugen af megafoner. Det var ikke tilladt i Aarhus, men alligevel valgte en HK Ultras-fan at bruge en megafon under kampen. Da vagterne påtalte det, var denne fan tilsyneladende ikke enig i afgørelsen og blev stående med megafonen.
Endnu en gang var reglerne klare. Og endnu en gang blev de ikke fulgt.
I forbindelse med den efterfølgende episode endte en vagt på betongulvet, hvor han slog hovedet. Politiet blev tilkaldt, men det præcise hændelsesforløb og spørgsmålet om ansvar skal naturligvis afklares.
Set udefra tegner der sig dog et billede af, at enkelte medlemmer af fangruppen tilsyneladende har svært ved at acceptere de regler, der gælder for alle andre.
Det er ikke første gang, HK Ultras har været i centrum for opmærksomhed.
Om det er i Silkeborg, Skive eller Gudme, er næsten underordnet. Ved flere tidligere lejligheder har episoder omkring fangruppen givet anledning til debat. Det betyder naturligvis ikke, at alle medlemmer bærer ansvaret, men det rejser spørgsmålet om, hvordan gruppen selv forholder sig til gentagne problemer.
Og mon ikke også Oscar Vind kan huske episoden, hvor en Ultras fan rev ham i armen, mens kampen var i fuld gang?
Men som i så mange andre sammenhænge synes der at være for stor forståelse for, at de få kan gøre tilværelsen vanskelig for de mange.
Spørgsmålet er så, hvor langt den forståelse skal række?
Hvor går grænsen mellem at værne om de mange loyale fans og samtidig acceptere, at enkelte igen og igen udfordrer de gældende regler, bare for at vi kan sidde i en stemningsfyldt hal?
Klubber og arrangører skal sørge for sikre forhold for spillere, dommere, officials og tilskuere ved en håndboldkamp. Det er ikke et spørgsmål. Det er et grundlæggende ansvar.
Derfor må konklusionen være, at man ikke blot kan indkalde til forsoningsmøder, lukke øjnene og regne med, at resten ordner sig.
Dialog og forsoningsmøder kan være en del af løsningen. Men de kan ikke stå alene. Klubberne må også tage ansvar, stille klare krav og sikre, at overtrædelser får konsekvenser.
Man kan heller ikke blot sætte sig ned og afvente en eventuel sigtelse, som måske aldrig kommer, og så regne med, at forholdene forbedrer sig af sig selv.
Intet forsvinder af sig selv.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!
