Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget 17 spillere til Danmarks to kommende EHF Euro Cup-kampe mod Spanien og Schweiz. Kampene spilles 4. november i Jyske Bank Boxen og 8. november i Swiss Life Arena i Zürich. Samlingen er en del af forberedelserne til VM i Tyskland i januar.
Der er også blevet plads til spillere uden slutrundeerfaring, men hovedvægten er på rutinerede spillere. Nikolaj Jacobsen peger på, at mange fra EM-truppen er med igen. “Der er rigtig mange fra den trup, der vandt EM, og det er selvfølgelig også en indikation af, hvem der lige nu er tættest på et VM,” siger Nikolaj Jacobsen i en pressemeddelelse.
Landstræneren understreger, at holdet ikke har været samlet i næsten et halvt år. “Fokus er på VM i januar, og det er klart, at den her samling er ekstremt vigtig, fordi det snart er et halvt år siden, vi har været samlet sidst,” siger Nikolaj Jacobsen til TV 2 Sport.
Mellem stængerne er Emil Nielsen (Veszprém) og Kevin Møller (GOG) udtaget.
På fløjene er Emil Jakobsen (SG Flensburg-Handewitt), Magnus Landin (Aalborg Håndbold), Johan Hansen (SAH) og Niclas Kirkeløkke (SG Flensburg-Handewitt) med.
Stregspillerne er Magnus Saugstrup (SC Magdeburg), Emil Bergholt (SG Flensburg-Handewitt), Simon Hald (Aalborg Håndbold) og Steven Plucnar (GOG)
Bagspillerne er Simon Pytlick (SG Flensburg-Handewitt), Lasse Andersson (HØJ), Marinus Munk (Aalborg Håndbold), Lasse Møller (SG Flensburg-Handewitt), Mathias Gidsel (Füchse Berlin), Mads Hoxer (Aalborg Håndbold) og Hjalte Lykke (GOG).
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!



































