Elverum vandt 36-32 ude mod Saint-Raphaël i EHF European League tirsdag aften. Den danske bagspiller Frederik Pedersen scorede 11 mål og blev opgørets store profil.
Elverum lagde hårdt fra land og førte 12-6 før midtvejs i første halvleg. Ved pausen var føringen 20-15. I anden halvleg reducerede Saint-Raphaël, og i slutfasen bragte hjemmeholdet Elverums forspring ned til tre mål efter et brændt norsk straffekast.
Her scorede Frederik Pedersen to gange i træk. Det lukkede kampen, og hans 10. og 11. mål sikrede sejren, før slutresultatet blev 36-32.
Sejren er Elverums anden i turneringen efter åbningssejren over Hammarby. Nordmændene topper nu gruppe A med maksimumpoint og melder sig ind i et stærkt selskab af kandidater til at gå til Final 4.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!



































