TTH Holstebros nye playmaker Benedikt Óskarsson frygtede for sin karriere, efter at han i sommerferien blev ramt i venstre side af hovedet af en vildfaren golfbold fra blot 20 meters afstand. Ulykken på Island i slutningen af juni gav islændingen en hjerneblødning og en flænge i kraniet, og på grund af ramte nervebaner mistede han førligheden i kastehånden. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Den 24-årige playmaker fortæller til Dagbladet Holstebro-Struer: “Jeg var bange for ikke at kunne spille håndbold igen. Jeg tænkte meget, og der var mange dårlige følelser i de dage.”
Efter to måneders pause på Island er Benedikt Óskarsson nu ankommet til Holstebro. Selvom ringe- og lillefingeren fortsat er tæt på følelsesløse, er meldingerne fra specialisterne positive, og han træner med i styrkerummet og kaster atter med bolden med håb om et comeback inden for de kommende måneder.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!



































