Når en kamp er fløjtet af, venter der en ny. Tit og ofte er det resultatet der huskes, men sommetider er der også andre episoder man kan tale om i dagene efter. Og denne gang har 40×20 været med på en lytter i kantinen, hvor følgende samtale fandt sted.
P: Hvad synes du om bettingreklamer i sportskampe?
B: Jeg synes, det er uetisk. Det er moralsk forkasteligt.
P: Både i håndbold og i fodbold?
B: Det er det samme — det er helt uden moralsk kompas.
P: Men jeg så Liverpool mod Arsenal forleden. Ud over NC var der kun betting-reklamer over det hele — før kampen, i pausen og efter kampen.
B: Jo jo, men det er jo Premier League, verdens stærkeste liga.
P: Nå, men jeg så da også Brøndby mod FCK for et stykke tid siden. Deres overdimensionerede brystkasser var jo også fyldt med reklamer for at tippe 1, X eller 2.
B: Ja, det er sørgeligt med denne reklame i fodbold, men sådan bør det ikke være i håndbold.
P: Nå, men hvad så med Emil Nielsen? Jeg så for nylig en af hans kampe, hvor han havde over 20 redninger og med Tippemix — ikke Haribos Starmix — på maven.
B: Ja, men vi kan selvfølgelig ikke gøre noget ved, hvad de gør i Ungarn.
P: Men de er da det bedste mandskab i Ungarn, ikke?
B: Jo.
P: Hvad med Kiels hjemmebane Wunderino — du Ca-Si-No, hvis du ikke synes om det?
B: Nej, det kan jeg ikke, for det er jo Bundesligaen, og Bundesligaen er i en klasse for sig.
P: Hvad tænker du så om Aalborg — er Oddsets spillekuponer ikke nemmere at få øje på her end alle andre steder?
B: Jo, men de er da også den eneste danske klub, der gør det.
P: Ja, det er de vel, men også den eneste, der har været i Final4 de seneste år.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!




































