Team Sydhavsøerne vandt sæsonpremieren i 1. division med 40-28 over Odder Håndbold. Efter en lige første halvleg, hvor TSØ kun førte 19-17 ved pausen, trak hjemmeholdet fra i anden halvleg og sikrede sig sæsonens første to point.
Afgørelsen kom efter en pauseopsang. Carl Poulsen havde overtaget målmandsposten fra Atal efter godt 20 minutter, og med en redningsprocent på knap 40 og mere tålmodighed i angrebet fik TSØ styr på Odder, der gentagne gange forsøgte sig med syv mod seks. Det kastede flere scoringer i tomt mål af sig. Frederik Albrechtsen fik sin turneringsdebut for TSØ og scorede seks mål i anden halvleg.
Allerede efter 35 minutter havde alle 16 TSØ-spillere været i aktion. Dines Kjeldgaard blev kampens topscorer med 10 mål.
TSØ førte 29-21 efter 40 minutter og lukkede herefter kampen.

































