Den danske træner Lars Walther har sat et markant aftryk på japansk håndbold. Han har ført Brave Kings Kariya til den første japanske grundspilssejr i klubbens historie, efter at holdet i flere år havde været blandt de nærmeste udfordrere. Walther er kendt som en ægte håndboldnomade med trænerjob i blandt andet Polen, Rumænien, Schweiz, Portugal, Nordmakedonien og Tyskland, hvor han flere gange har vundet nationale mesterskaber. Siden han kom til Japan i 2023, har han arbejdet på “at kombinere europæisk struktur og taktisk disciplin med japansk håndbolds fart og teknik”. Det bliver spændende at følge, om den erfarne aalborgenser ikke blot kan skabe succes i grundspillet – men også vinde mesterskabet.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!



































