Den danske højre fløj Frederik Bo Andersen rygtes til et skifte fra Handball Club Hamburg til de forsvarende tyske mestre SC Magdeburg. Den 27-årige dansker har kontrakt med Hamburg frem til 2028, og forud for søndagens bundopgør mod HSG Wetzlar satte han selv ord på rygterne i et interview med tv-stationen Dyn.
“Det viser, at man kan se, at jeg har arbejdet godt her i Hamburg. Magdeburg er en mega-stor klub, Champions League, tysk mester. Selvfølgelig glæder det mig, at sådan en klub bemærker mit arbejde,” siger Frederik Bo Andersen til Dyn.
På banen vandt Hamburg over Wetzlar med 37-32 og sikrede sig dermed sæsonens første sejr i Bundesligaen. Frederik Bo Andersen scorede syv mål, mens landsmanden Oliver Norlyk nettede ni gange.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!



































