Skanderborg AGF vandt søndag 32-26 hjemme over KIF Kolding i Bambuni Herreligaens grundspil. KIF var foran 14-13 ved pausen, og først med 12 minutter tilbage begyndte kampen for alvor at tippe til hjemmeholdets fordel.
KIF havde ellers godt fat i kampen. Efter 48 minutter var stillingen 22-21 til SAH, men herefter forsvandt gæsternes greb om opgøret. KIF havde vanskeligt ved at få afslutningerne forbi Magnus Brandbyge, samtidig med at tekniske fejl kostede muligheder i den afgørende fase.
Brandbyge blev sendt på banen midt i første halvleg, da Nick Rasmussen ved stillingen 8-8 valgte at skifte Magnus Petersen ud. Førstemålmanden havde på det tidspunkt ikke haft en redning, men indskiftningen af den tidligere KIF-keeper ændrede kampen. Magnus Brandbyge sluttede med 15 redninger på 33 afslutninger og en redningsprocent på 45,5. Ti af redningerne kom efter pausen, og han reddede også det ene straffekast, han stod overfor.
KIF havde flere muligheder for at skabe en større føring inden pausen, men måtte gå til omklædning med et enkelt måls forspring. I den anden ende leverede Victor Bang også en fin kamp med 11 redninger på 41 afslutninger.
KIF var fortsat foran 16-15 efter godt 35 minutter, men SAH fik senere vendt billedet. KIF svarede igen og udlignede til 19-19, men fra det tidspunkt begyndte hjemmeholdet at få overtaget. SAH skabte gradvist større afstand, og da KIF samtidig fik problemer med både afslutninger og boldtab, blev de sidste minutter ensidige.
I kampens sidste 12 minutter hoppede kæden imidlertid af for et godt fightende KIF-hold, hvor spillerne dels måtte se mange af deres afslutninger ende i hænderne på den tidligere KIF-målmand, Magnus Brandbyge.
Jeppe Cieslak og Emil Lærke blev SAH’s topscorere med otte mål hver, mens Kristjan Örn Kristjansson scorede fire gange og stod for fem assists. For KIF blev Kristoffer Vestergaard topscorer med otte mål.
SAH vandt anden halvleg 19-12 og sluttede kampen med ti redninger efter pausen mod KIF’s fem.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!


































