Jakob Rasmussen har spillet sin sidste kamp i Skjern
Skjern Håndbold meddeler, at playmakeren Jakob Rasmussen har spillet sin sidste kamp i denne omgang. I lørdagens opgør måtte han udgå tidligt, og undersøgelser viser, at han har revet sin achillessene over, hvilket medfører en længere pause fra håndbold.
Jakob udtaler: – “Det er trist og virkelig tungt lige nu. Jeg havde glædet mig til slutspillet og drømmen om flere medaljer. Det er ikke helt gået op for mig, at jeg har trukket den grønne trøje over hovedet for sidste gang.”
Sportschef Thomas Klitgaard tilføjer: – “Det føles uretfærdigt, men vi vil støtte Jakob i den kommende tid.”
Skjern Håndbold ønsker Jakob alt godt i hans genoptræning.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!































