Mors-Thy sikrer en vigtig sejr i et tæt opgør mod TTH
Tænding og gejst prægede opgøret fra første fløjt, hvor begge hold gik til sagen med høj intensitet. Udeholdet måtte undvære Damgaard, men det gav plads til Reitan, som greb chancen og storspillede som spilfordeler. Aar var tilbage i begge ender af banen, og Reitan drev udeholdets angreb frem. Grønbech skød flere gange igennem keeper Svend Rughave og lavede gode assists, hvilket hurtigt gav udeholdet momentum. Allerede efter syv minutter var der scoret 11 mål, og TTH bragte sig foran 7-4.
Hos hjemmeholdet var Victor Norlyk omdrejningspunktet med både scoringer, assists og stærkt returløb. For første gang sikrede han en føring på 11-10 efter 18 minutter. Forskellen blev dog tydelig, da Norlyk fik en pause – effektiviteten faldt markant, og spilniveauet hos Houe kunne ikke løfte sig tilsvarende.
I slutfasen af første halvleg skiftede begge hold til 7-mod-6 med svingende kvalitet, hvilket bidrog til en hektisk afslutning. Holdene fulgtes ad til pausen, som blev nået ved stillingen 16-16 efter en intens og underholdende første halvleg.
Anden halvleg
De samme spillere og den samme gejst fortsatte efter pausen, og igen var det de samme aktører, der satte tendensen i kampen. Holdene fulgtes tæt ad, og der var længe ikke mere end ét mål imellem dem. Først efter 45 minutter lykkedes det TTH at skabe et lille hul til 25-23.
Efter 50 minutter kæmpede Mors-Thy sig tilbage til 27-27, og spændingen var intakt. Fem minutter senere var stillingen 31-29, og kampen syntes at tippe til hjemmeholdets fordel. Ved 32-30 fik Magnus Pedersen muligheden fra straffekastpletten, men brændte, og kort efter lignede det, at opgøret var afgjort.
Alligevel blev døren på klem. Mors-Thy misbrugte deres chance, og TTH fik igen et straffekast. Denne gang var det Bramming, men også han brændte, og dermed ebbede spændingen ud, og kampen blev reelt afgjort.
Svend Rughave endte som matchvinder på en aften, hvor han virkede mere end almindeligt indebrændt og leverede de to afgørende redninger. Det var i sidste ende de små marginaler, der afgjorde opgøret.
Dommerindsats og kontroverser
Dommerindsatsen blev også et tema. Alle kendelser blev diskuteret og kommenteret. Det var for meget. TTH følte ikke, at de fik de afgørende kendelser med sig, og flere situationer – herunder det videodømte mål vs angrebsfejl – faldt ikke ud til TTHs fordel. Observatør Jørn Møller ville med garanti også have dømt angrebsfejl, hvis han havde fået chancen. Situationen omkring straffekast vs angrebsfejl mod Magnus Pedersen blev ligeledes vurderet forkert til Mors-Thys fordel.
Det var de vel de fejl man kunne konstaterer fra det rutinerede dommerpar, dog kan det diskuteres, om linjen med de mange straffekast – ét hvert femte minut – blev for konsekvent.
Konklusion
Alt i alt har Mors-Thy for alvor spillet sig ind i slutspillet med en vigtig sejr, præget af stor intensitet, dygtige individuelle præstationer og små marginaler, der til sidst gjorde forskellen.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!



































