Grindsted taber hjemme til TSØ, og udeholdet overhaler dermed Grindsted i tabellen. Og TSØ tog dermed sin anden sejr i træk, da holdet vandt 32-26 ude over Grindsted i Lyng-Hallen.
Grindsted kom bedst fra start og førte både 1-0 og 2-1, men TSØ arbejdede sig hurtigt ind i kampen. Efter ti minutter var gæsterne foran 5-4, og midtvejs i første halvleg havde TSØ skabt et hul på fire mål.
I defensiven var Jeppe Villumsen tilbage efter at have siddet over i den seneste kamp. Sammen med Carl Baun havde han en central rolle i forsvaret, hvor TSØ i perioder fik presset Grindsted til vanskelige afslutninger.
Ved stillingen 5-8 tog hjemmeholdet timeout, men TSØ fortsatte og øgede kort efter til 9-5. Grindsted fik dog reduceret forskellen mod slutningen af halvlegen og kom på 11-12, inden TSØ igen fik skabt lidt afstand. Ved pausen førte gæsterne 16-14.
Grindsted kom tæt på igen efter pausen og reducerede til 16-17. Herfra fik TSØ sat et afgørende ryk ind. Gæsterne scorede tre gange i træk og bragte sig foran 20-16.
Den føring gav TSØ et godt udgangspunkt for resten af kampen. Grindsted formåede ikke for alvor at hente gæsterne igen, og TSØ kunne til sidst rejse hjem med en sejr på 32-26.
Frederik Horn blev kampens mest scorende TSØ-spiller med 11 mål, og sammen med målmand Atal Lakanval var det udeholdet store profiler. For hjemmeholdet var det Frederik Mølby og Jonas Nielsen der med seks scoringer udmærkede sig.
TSØ’s cheftræner Nicolai Worsøe var ikke med på sidelinjen, da han for nylig er blevet far for anden gang.
Grindsted spiller ude i Aarhus mod AGF i næste uge , mens TSØ spiller hjemme mod Stoholm.
.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!



































