Elitesport Vendsyssel vandt søndag en pligtsejr på 29-25 over AGF i Aarhus. Dermed tog klubben sin fjerde sejr i sæsonens første fem kampe. Ved pausen førte Vendsyssel 14-12, men i begyndelsen af anden halvleg scorede AGF ikke i ti minutter, mens Vendsyssel trak fra til 21-14.
Flere unge spillere har fået større roller end ventet. Tobias Strøm kom ind efter ti minutter og scorede tre mål i sine første 20 minutter på banen. Emil Meyer scorede seks gange og var igen en vigtig del af den brede trup. Cheftræner Asbjørn Madsen havde inden sæsonen ikke regnet med, at de unge skulle spille så meget fra begyndelsen.
”Vi har bare mange strenge at spille på,” siger Asbjørn Madsen. ”De løfter sig bare uge for uge og bliver bedre og bedre,” siger Asbjørn Madsen.
Vendsyssel ligger nu på en delt førsteplads, hvilket mange ikke havde forudset inden sæsonen. Under alle omstændigheder er det et godt grundlag i ambitionen om at blive i 1. division.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!



































