TM Tønder Håndbold og højrefløjen Silas Frank har efter et ønske fra spilleren og efter gensidig aftale valgt at ophæve samarbejdet. Silas Frank kom til TM Tønder fra Skanderborg AGF op til denne sæson på en toårig aftale, men har af personlige årsager ønsket at stoppe karrieren og blive løst fra kontrakten. Klubben har valgt at imødekomme ønsket.
Silas Frank nåede at spille 24 ungdomslandskampe og var en del af det danske U19-landshold, der vandt VM-bronze i 2024. Sportschef Steen Thomsen siger, at TM Tønder gerne havde set samarbejdet fortsætte. Da Silas Frank fremsatte sit ønske, meddelte han også, at han gerne ville hjælpe TM Tønder, indtil der var fundet en løsning og dermed en erstatning for ham på højrefløj. Den løsning er nu fundet, oplyser klubben.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!


































