Mors-Thy har nu officielt præsenteret det trænerteam, som skal stå i spidsen af klubben de kommende to sæsoner. Som tidligere erfaret bliver Toni Johansson ny cheftræner, mens Henrik Tilsted fortsætter i en endnu større rolle som assistent, og Henrik Toft Hansen tilknyttes som mentor og assistent.
“p1″>Klubben lægger stor vægt på sammensætningen af den nye trænertrio, hvor Johanssons internationale erfaringer og udviklingsprofil skal gå hånd i hånd med Tilsteds kendskab til klubben og Toft Hansens store rutine. Direktør Ian Marko Fog kalder løsningen “en kombination af faglighed, dedikation og erfaring”.
Mors-Thys offentliggørelse understreger også den store tillid til Henrik Tilsted. Assistenttræneren var en reel kandidat til cheftrænerposten efter Dennis Bos afgang, men valgte selv at trække sig fra processen, fordi han ikke følte sig klar til rollen endnu.

































