TIF Viking rejste til Halden som klar underdog i den norske kvalifikationsserie, men vendte hjem med en fortjent sejr på 28-25. Kampen var tæt i første halvleg, der sluttede 11-13, men gæsterne fra Viking tog gradvist kontrol i anden halvleg og sikrede sejren med en solid slutspurt. Undervejs stod der ellers 21-21 og Halden havde muligheden for at vende det deres vej. Det er en stærk præstation af et hold fra 1. division, som nu banker på døren til Rema 1000 ligaen.
Den helt store Viking-profil var danskeren Christopher Huus, der blev udeholdets topscorer med 6 mål på 9 forsøg. Huus var særligt effektiv i samspil med Kristoffer Gjelsvik, som stod bag flere oplæg til hans scoringer.
Hos Halden var Benjamin Holm bedste mand med 6 mål. Haldens målmand Rasmus Bech noterede sig for en redningsprocent på 28 – et hæderligt niveau, men ikke nok til at ændre kampens udfald.
Med sejren i kamp 1 sidder Viking TIF nu i en drømmeposition forud for hjemmekampen onsdag i Bergen. I en bedst-af-tre-serie kan bergenserne afgøre det hele i Haukelandshallen, og med den energi og selvtillid, der er opbygget efter en stærk 1. divisionssæson, er der god grund til optimisme.
40×20.dk – fordi håndbold er vigtigt!


































