HØJ Elite vandt torsdag aften 38-26 over Odder Håndbold i Farum Arena. Dermed rejste HØJ sig efter 34-37-nederlaget på udebane mod Rækker Mølle i sidste uge. Hjemmeholdet førte 17-10 ved pausen og spillede foran 1.003 tilskuere.
Cheftræner Nicolaj Andersson glæder sig over spillernes reaktion og tænding. “Vi har været meget, meget utilfredse med os selv den sidste uges tid, så det glæder mig rigtig meget at se den tænding, som drengene kom med i dag. Det er altid lidt spændende hér i de første kampe, hvor vi ikke kender de andre hold endnu, og hvor vi bare kan se, at de kan ‘komme’ på alle mulige måder,” siger Nicolaj Andersson til Sjællandske Nyheder.
Efter nederlaget til Rækker Mølle var Nicolaj Andersson stærkt utilfreds og pegede især på et mentalt kollaps i kampens sidste kvarter. Mod Odder fik HØJ leveret den modreaktion det efterspurgtes. Derudover fik Lasse Andersson comeback på holdet og dermed debut i 1. division.

































